Forfatteren og illustratoren ved ikke, hvordan de skal illustrere idéen om den paradoksale forandringsteori. De ved overhovedet ikke, hvordan de skal gøre det, og det hele er totalt umuligt. Faktisk føler de sig rigtig dumme og meget lidt kreative. Pludselig får forfatteren en spæd idé, som illustratoren griber, og problemet er løst.

''Der var engang to mænd, der først kom videre, da de gik med modstanden og accepterede det, der var.''

Idéen om den paradoksale forandringsteori

Vi mennesker har en lang række højtudviklede forsvarsmekanismer, der har til formål at beskytte os. Når nogen udefra eller vi selv ønsker at forandre noget, aktiveres vores forsvar. Forsvaret vil gøre, hvad det kan for at opretholde status quo. Ønsker vi en varig forandring, kræver det, at vi har følelsesmæssig adgang til vores indre kerne – til udspringet af problemet. Udfordringen er at komme forbi forsvaret, idet vi i en udviklingsproces ellers bliver vores egen værste fjende. Forsvaret modarbejder os, og vi mærker forskellige former for modstand.

Indholdsfortegnelse

Du skal være medlem for at se hele indholdet