Om SHAPEBOOK
Introduktion
Som medlem af SHAPE Your Future Life får du adgang SHAPEbook, der er vores inspirerende plantebaserede community. Tanken bag SHAPEbook er at skabe en social platform, hvor vi sammen med ligesindede trygt kan udveksler ideer og erfaringer indenfor de emner, der er repræsenteret i vores læringsportal.
SHAPEbook fungerer uden en algoritme, så der ikke bliver sorteret i, hvad vi kan se. Vi tilbyder desuden muligheden for, at vi kan chatte med hinanden i tematiske, åbne eller lukkede grupper inden for rammerne af vores empowering, plantebaserede fællesskab.
Ytringsfriheden respekteres, men det er vigtigt for os, at vi holder en respektfuld tone og overholder vores fællesskabsregler, ligesom når vi bruger andre sociale platforme.
Vi har oprettet emnespecifikke grupper på SHAPEbook. Du er meget velkommen til at dele artikler og andet, der kan fremme en sund, plantebaseret og bæredygtig livsstil. Hvis du anmelder spisesteder eller andre virksomheder, så hold en positiv tone, uanset hvad du mener om stedet. Vi tror på at løfte hinanden. Uanset kvaliteten af din oplevelse er det godt at huske på, at alle kæmper deres egne kampe i livet og for deres overbevisninger.

Hvis du ikke har noget godt at sige, så undlad at være fordømmende. I stedet for at skrive negative kommentarer om initiativer, der måske ikke er lykkedes endnu, så prøv i stedet at inspirere med konstruktiv kritik og kærlighed. Vi gør alle det bedste, vi kan.
De bedste hilsner
Anne & Per
SHAPE Your Future Life
Velkommen til et gladere, sundere og mere bæredygtigt liv!
Verden har brug for bæredygtige løsninger og enkle værktøjer, der i vores hverdag hjælper os til at leve et gladere, sundere og mere bæredygtigt liv. Vi i SHAPE udvælger, indsamler og bearbejder relevant, evidensbaseret viden og formidler den i film- og artikelform til dig og din familie.
Gennem lettilgængelige og konkrete værktøjer får vi alle mulighed for at erobre vores sundhed tilbage og reducere eller helt undgå “skrante-årene” i den sidste del af livet. Den rette viden “lægger ikke bare flere år til livet” men også “mere liv til årene”. Skridt for skridt kan vi lave små og store ændringer i vores hverdag, der uden at forringe vores livskvalitet vil mindske vores klimaaftryk og bidrage til bevarelse af biodiversitet og en mere empatisk verden for de skabninger, vi deler vores smukke planet med.
Formalia
© Copyright 2025. SHAPE Your Future Life / Be The Change ApS. Alle rettigheder forbeholdes