En adelsdame takker nej til at bære en hat, som en anden adelsdame tilbyder hende. Adelsdamen bliver ved med at presse på og siger, at hun jo er en festlig pige, der sagtens kan bære en sjov hat. I den sidste tegning har hun taget hatten på og forsøger at opføre sig festligt.
"Der var engang en kvinde, der blev det, de andre sagde, hun var."
Idéen om projektiv identifikation
Projektiv identifikation finder sted, når vi gør os til det, andre siger, vi er. Spørgsmålet er, hvordan vi overhovedet kan finde på at gøre det? Hvordan kan vi finde på at identificere os med en andens forestilling om os og blive til noget, vi ikke er? Det faktum, at vi ikke bliver set, som den vi er, at vi ikke insisterer på at blive set, som den vi er, at vi ikke bare forlader stedet, men i stedet forlader os selv og dermed behandler os selv ukærligt, leder frem til det eneste svar, der er svaret på flertallet af de udfordringer, vi mennesker har. Lavt selvværd. Altså en lav grad af egenkærlighed, der har medført en følelsesmæssig hungren efter kærlighed, der gør, at vi hellere vil opgive os selv og tilfredsstille andres forestilling om os frem for at stå ved os selv og give os den næring, vi har brug for. Grunden til, at vi gør det, er ganske enkelt, at vi ikke har lært bedre.