En pige ser et lækkert bord med kager. Hun har lyst til at smage kagerne. Hun tager en gaffel og stikker sig i knæet, så hun bløder. Moderen ser, at hun bløder. Hun trøster pigen og giver hende en kage.
"Der var engang en manipulerende pige, der ikke havde haft succes med tillid og direkthed."
Idéen om manipulation
Manipulation er “Påvirkning af personers tanker og holdninger ved hjælp af udspekulerede, ofte ufine metoder”.
Manipulation handler om at få noget til at ske, der ikke sker redeligt og frivilligt.
Har vi dårlige erfaringer med tillid og direkthed, må vi finde andre veje. Vi må manipulere. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, men almindeligvis skal det undgås, fordi det skaber mistillid, utryghed og ikke synlighed.
Det er dårligt og ukærligt at manipulere os mennesker til noget, vi ikke vil gøre frivilligt.