To adelsmænd får en konflikt. Den ene er vred, og det mærker den anden også, at han selv bliver. Adelsmanden er ked af det og føler sig såret. Han beskriver udførligt, hvordan og hvor meget han har lyst til at slå den anden adelsmand lige i ansigtet. Bagefter beskriver han alle de gange, nogen har gjort ham vred og ked af det, og hvad han har lyst til at gøre ved dem. Den anden adelsmand lytter undrende og ser, at den første bliver glad igen. Så begynder han selv at identificere sin vrede følelse....
''Der var engang en mand, der løste konflikter gennem følelsesfokusering og kompromisløshed.''
Idéen om konflikt
Når vi får en konflikt, sker der noget i os følelsesmæssigt, kropsligt og mentalt. Vi bliver vrede, irriterede, kede af det, får spændinger i bryst og mave, og hovedet bliver optaget af at finde løsninger. Vores personlige udgangspunkt for at kunne medvirke til en konstruktiv løsning af konflikten bliver paradoksalt nok forringet lige der, hvor vi har allermest brug for at være kreative og konstruktive. Når vi kommer i konflikt med andre mennesker, er der dermed på en gang mindst to problemer, der må løses: Der er indholdet af selve konflikten, og der er de følelsesmæssige problemer, der opstår hos hver af konfliktparterne. Der sker en slags besættelse hos parterne, der hæmmer kreativiteten og i det hele taget interessen i at medvirke til at finde en konstruktiv løsning.