
Bageren bygger bro mellem adelsmanden og tjenestedrengen ved at tale om det fælles formål, de alle har i forhold til kongen.
"Der var engang et transformerende menneske, der skabte resultater gennem inklusion."
Idéen om inklusion
Inddragelse i et fællesskab eller en sammenhæng.
”Der skal være plads til alle” og ”Der er altid plads til en til, der bruger Rexona”. Det første udsagn er uden begrænsninger og er fuldt inkluderende, mens det andet udsagn rummer et forbehold og derfor ekskluderer dem, der ikke bruger Rexona. To udsagn fra de glade 1970’ere, hvor jeg var teenager. To udsagn, der mere end nogensinde står deres prøve i disse år, hvor debatten handler meget om, hvem der er plads til i samfundet og hvem, der skal ekskluderes. Er der fælles duft – så er der plads til dig…
Indholdsfortegnelse
Når vi skal udvikle inkluderende fælleskaber, der fremmer samarbejde på tværs, fordrer det, at vi skaber lige adgang til og mulighed for deltagelse i fællesskaberne. Inkluderende fællesskaber fremmer det sociale miljø gennem deltagelse, trivsel og læring for alle. Som mennesker er vi desværre ofte os selv og vores nære nærmest. Vi danner per automatik binære oppositioner – eller dobbelte modsætninger, hvor det kommer til at handle om ”dem” og ”os”.