Adelsmanden er underholdende. Han viser et billede frem, som han lige har malet. Over for børnene demonstrerer han lige sine evner som bueskytte. Så spiller han på lut, løfter vægte, jonglerer, og falder udmattet om i lænestolen om aftenen.
''Der var engang en utilfreds mand, der havde travlt med at vise, hvor dygtig han var.''
Idéen om utilfredshed
Mennesker, der primært er blevet elsket for det, de gør fremfor for dem, de er, søger – indtil de ved bedre – kærlighed og tilfredshed gennem præstation og et inderligt ønske om ydre anerkendelse.
Den anerkendelse, vi alle har brug for, skal i barndommen komme fra mor og far. Som voksen skal den primært komme fra en selv. Udefrakommende anerkendelse er befordrende for gode relationer og er selvtillidsopbyggende, men gør intet for selvværdet og den personlige tilfredshed. Selvværdsopbyggende anerkendelse kommer af at opfylde de personlige behov og ikke ved at præstere det næsten umulige, der tværtimod medfører udskydelse af behovsopfyldelsen (og dermed er årsag til mere utilfredshed og på sigt lavere selvværd).