Adelsmanden er underholdende. Han viser et billede frem, som han lige har malet. Over for børnene demonstrerer han lige sine evner som bueskytte. Så spiller han på lut, løfter vægte, jonglerer, og falder udmattet om i lænestolen om aftenen.

''Der var engang en utilfreds mand, der havde travlt med at vise, hvor dygtig han var.''

Idéen om utilfredshed

Mennesker, der primært er blevet elsket for det, de gør fremfor for dem, de er, søger – indtil de ved bedre – kærlighed og tilfredshed gennem præstation og et inderligt ønske om ydre anerkendelse.

Indholdsfortegnelse

Den anerkendelse, vi alle har brug for, skal i barndommen komme fra mor og far. Som voksen skal den primært komme fra en selv. Udefrakommende anerkendelse er befordrende for gode relationer og er selvtillidsopbyggende, men gør intet for selvværdet og den personlige tilfredshed.

Selvværdsopbyggende anerkendelse kommer af at opfylde de personlige behov og ikke ved at præstere det næsten umulige, der tværtimod medfører udskydelse af behovsopfyldelsen (og dermed er årsag til mere utilfredshed og på sigt lavere selvværd).

Perspektivering 

Adelsmanden på illustrationerne har, fra før han fik fuld bevidsthed, i større eller mindre omfang indrettet sig på, hvad mor og far kunne lide – og ikke kunne lide. Han har skullet forstå mere end godt var, været stille, når han ikke havde lyst til det, spise pænt, selv om det måske var sjovere at lege med maden, passet på sine søskende, selvom han hellere ville drille dem, stået op tidligt, selv om han havde brug for at sove længere o.s.v. Belønningen for sin præstation og selvreduktion har måske været et smil, lidt kærlighed og uglet hår.

Desværre fik han lært noget forkert og uhensigtsmæssigt i forhold til at opbygge selvværd og tilfredshed (genlæs eventuelt kapitlerne: Om behov og Om behovsobjekter).

Du skal være medlem for at se og tage testen.