En adelsdame græder og synes, at det er synd for hende selv.
"Der var engang en kvinde, der ofte mærkede, hvor synd det var for hende selv."
Idéen om selvmedlidenhed
Når vi tror, at ingen andre har medlidenhed med os, har vi det ofte med os selv.
Når vi møder modstand i livet, reagerer vi hver især forskelligt. Nogle af os har manglet omsorg og interesse i vores opvækst. Det slår igennem i krisesituationer, hvor vi udover at skulle tackle krisen også skal tackle vores smerte i forhold til den manglende omsorg og manglende indre ressourcer. Vi regredierer og kommer på afstand af vores ansvarlige, voksne jeg og synes, at det er synd for os, at vi er havnet i den givne situation. Vores forsvar beskytter os så godt, at hvis nogen skulle føle omsorg for os, undlader vi at mærke dette og forbliver i den velkendte selvmedlidenhed.