
En bitter og opgivende adelsmand vender ryggen til festselskabet.
"Der var engang en overvældet mand, der vidste, at det meste var dårligt, og at resten var samfundets skyld."
Idéen om samfundets skyld
Når vi er personligt uansvarlige og har mistet troen på, at vi aktivt kan gøre en forskel – og dermed have indflydelse på vores omgivelser, tilskriver vi ofte samfundet vores besværligheder. Det er “samfundets skyld” – det er samfundets urimelige og mangelfulde indretning, der er årsag til, at vi er utilfredse.
Omgivelsernes, forældrenes, barndommens, indvandrernes, kollegernes, arbejdets skyld – det er altid de andre, der er grunden til vores problemer. Ved den indstilling lammes vi af passivitet, hvilket kan være en fordel for så slipper vi for at kæmpe med noget, vi ikke har værktøjerne til at løse.