En adelsmand ser kongen være stor i slaget over for en tigger. Kongen giver tiggeren mad og nye klæder, mens adelsmanden ser skumlende til.
"Der var engang en slidt mand, der ved mødet med en andens succes kom i kontakt med sit eget store savn efter succes."
Idéen om misundelse
Misundelse udspringer af dårligt selvværd og ukærlighed – og deraf manglende rummelighed.
Har vi manglet omsorg og interesse, har vi lært at slide for tingene og endnu ikke høstet som sået, kan mødet med en andens succes sætte os i kontakt med vores eget savn efter succes. Vi ser i situationen ikke, at heldet hos et andet menneske ofte dækker over en stor indsats, men mærker smerten over vores egen kamp for at opnå det samme. Vi har sikkert mødt ukærligheden tidligt i livet og er derfor noget slidte i kampen for at opnå det materielle, vi tror, er det vigtigste i livet. Vores fokus på det materielle dækker i virkeligheden over et fundamentalt behov for ægte omsorg, interesse og kærlighed.