En adelsdame har mod sin vilje iført sig en festlig hat, selvom hun ikke føler sig festlig. En adelsmand kan lide hende med hatten på, komplimenterer hende for den og bejler til hende. Hun går med på præmissen. Da hun kommer hjem, er hun ulykkelig over, at hun ikke har været ærlig omkring hatten og hvem hun er som menneske.
"Der var engang en kvinde, der vidste, at løgn er den sikre vej til selvdestruktion."
Idéen om løgn
Løgn er ytring(er) der ikke er i overensstemmelse med sandheden.
Hvide løgne. Sorte løgne. Ansvaret for at lyve ligger altid og alene hos den, der gør det, uanset situation og omstændigheder. Løgne kan beskytte og afhjælpe i en snæver vending. En løgns pris kan være høj i form af brud på tilliden og de følgevirkninger, løgnen medfører.
Indholdsfortegnelse
Mennesker lyver oftest, når selvværdet er dårligt, og der er konflikt mellem forskellige indre og/eller ydre interesser.
Spekteret af løgne er stort, fra den harmløse hvide løgn, der kan være tilgivelig, til det rene løgn og latin, der kan være helt utilgiveligt og livsødelæggende. Løgn kan hjælpe med at vinde tid og gennem usandhed holde en illusion intakt. Løgn kan føre til selvdestruktion, tab af tillid og respekt – inklusive tab af selvrespekt. Løgn avler løgn, når den ene løgn nemt tager den anden for at opretholde en given illusion. Det skaber med sikkerhed yderligere afstand i relationen, og virker ikke fremmende på egenkærligheden og et kærligt samvær.