Prinsen sidder med skaleringsbrættet og rykker på det. Han samler derefter brænde til et bål. Han laver et bål til ham og prinsessen. Han tager imod prinsessen, udtrykker sit behov og får et kys.
"Der var en gang en mand, der forstod at udtrykke, hvad han havde behov for."
Idéen om indre og ydre sprog
Det ubevidste og imaginære forbliver netop dette, hvis ikke vi undersøger og sprogsætter det, vi finder gennem sansning og observation. Vi skal studere vore indre og bevidstgøre for at få indsigt, og det er her sproget spiller en stor rolle. I første omgang et indre sprog, hvor vi for os selv sætter ord på det, der tanke- og følelsesmæssigt foregår i os. Og senere et ydre sprog, når det observerede, skal kommunikeres. Vores indre sprog skal formes i os selv, for at det kan komme til at give mening for vores omverden.
Indholdsfortegnelse
Det indre sprog formes af det, vi observerer og den kontekst, vi observerer i. Vores perception af det, der foregår i os, er farvet af vores følelser. Eksempelvis kan en mut grundstemning, der stammer fra mange uopfyldte og ikke-allokerede fortidige behov, påvirke vores oplevelse af et nutidigt behov. Måske fordi forbindelsen til det behovsobjekt, der i sin tid kunne have afspændt og opfyldt behovet, ikke blev etableret. Det er derfor vigtigt at rydde op i vores indre følelsesliv gennem samtale og refleksion, således at der sker en afklaring og sortering af, hvad der er hvad i os.