Dragen vil gerne ud og gå tur. Den arrige konge beder prinsessen om at gå med den. Hun protesterer og tænker, at kongen er doven. Kongen kalder prinsessen doven, og hun går med dragen. Kongen er umiddelbart tilfreds, og prinsessen er utilfreds.
''Der var engang en kvinde, der blev kaldt doven, når hun selv eller andre synes, hun skulle gøre noget, hun ikke havde lyst til.''
Idéen om dovenskab
Det er min overbevisning, at mennesket i sit væsen ikke er dovent.
Mennesket kan have brug for at dovne, og det er noget helt andet. At have behov for at slappe af, at vegetere eller at beskæftige sig med sig selv – i det hele taget, at restituere sig – det er et helt almindeligt menneskeligt behov. Problemet opstår, når vi selv eller andre ikke accepterer behovet – især når behovet går på tværs af andres behov.