




Prinsen og prinsessen går hånd i hånd ved stranden. De rider sammen. Han læser for hende. De er til fest sammen og danser. De danser rundt om juletræet med kongefamilien.
"Der var engang et par, der havde valgt hinanden."
Idéen om at vælge
Er du blevet valgt af din partner? Har du valgt din partner? Har I begge for alvor valgt hinanden? Er en af jer med på et afbud? Lader en af jer nøjes med den, der tilfældigvis lige kom forbi og opfyldte et presserende behov?
Sikkert ret ubehagelige spørgsmål at skulle tage stilling til, men ikke desto mindre relevante at stille i forhold til perspektivet for jeres forhold og jeres samliv. Livet byder på spørgsmål, der skal besvares, hvad enten vi vil det eller ej. Alternativet er at lade stå til og at drive rundt som vandet i en nedadgående spiral på vej mod livets udløb.