Prinsen er ked af, at hans væbner er for meget fremme i skoene. Prinsessen lytter og forstår prinsen. Hun giver ham et kram og siger sin ærlige mening. Hun får prinsen til at indse, at han i stedet for at afskedige væbneren hellere skal være glad for hans indsats. Prinsen er glad, og væbneren går forrest, så han kan beskytte prinsen.
"Der var engang en kærlig kvinde, der løftede mennesker gennem ømhed, ærlighed og gensidig interesse."
Idéen om kærlighed
Den Danske Ordbog definerer kærlighed som ”meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for et levende væsen man holder meget af”. En lidt klinisk definition, der ligesom mangler noget, ikke sandt? Den religiøse version er: ”Guds suveræne, uselviske godhed for mennesket hvorigennem fællesskabet mellem Gud og mennesket etableres”.
Indholdsfortegnelse
Hvis vi kombinerer de to definitioner og modificerer dem, så er her en definition, der giver mening for mig og måske også dig:
Kærlighed er en meget stærk følelse af ømhed, hengivenhed og uselvisk godhed, der frisætter, løfter og knytter mennesker sammen gennem sandhed, ærlighed og gensidig interesse.