En adelsmand slår på glasset, ser højtidelig ud, rømmer sig og forandrer fuldstændigt udtryk.
"Der var engang en mand, der blev en anden, når han skulle tale til en gruppe. Han vidste ikke, at det var fordi, der var noget i ham selv, han ikke havde accepteret."
Idéen om formidling
Vi inspireres af nærvær og autenticitet. Des mere autentiske, ægte og nærværende vi er, des mere interessante er vi at lytte til.
De fleste af os forandrer os i større eller mindre grad, når vi skal formidle et budskab til en gruppe. Vi bliver en anden og synes, at vi skal noget, der egentlig ikke er os. Vi synes måske, at vi skal noget, vi har set andre gøre. Eller vi forfølger en idé om, hvordan vi gerne vil fremstå fremfor at forfølge idéen om, hvem vi er i vores kerne. Forfølger vi den idé, og holder vi fast i os selv, kommer det unikke frem, og vi byder på os selv. Når vi accepterer os selv, og viser publikum den vi er, ser de os på godt og ondt, og så kan vi principielt ikke blive nervøse for, at de skal se, hvem vi i virkeligheden er.