Den smukke selvbevidste prinsesse kommer gående. Adelsmændene synes, at hun er dejlig. Så kommer en fløjtende bondedreng forbi. Prinsessen rødmer og forelsker sig omgående i ham. Bondedrengen ser ikke prinsessen og fløjter intetanende videre på sin færd. Prinsessen stivner, føler sig afvist og råber ad bondedrengen, der ikke lige ved, hvad der ramte ham.
''Der var engang en kvinde, der troede, at det var de andre og ikke hende selv, der afviste hende, når der var noget, hun gerne ville.''
Idéen om afvisning
Inden for den terapeutiske skole, hvor jeg er uddannet, siger vi, at den eneste, der kan afvise en, er en selv. Ønsker du dig noget, har du et behov, du har brug for at få dækket eller andet, du vil opnå, må du blive ved med at søge det opfyldt, til du enten får det, du vil have, eller til afvisningen er blevet så grim, at du ikke længere vil have det. Umiddelbart kan det måske synes provokerende eller udfordrende i forhold til din stolthed, men konsekvensen af at opgive dit ønske er, at du ikke får det, du gerne vil have, og at du bliver ked af det. Resignation er ikke befordrende for selvværd, kærlighed og god livskvalitet.
Afvisningsmodellen er selvværdsopbyggende, når du tager dine behov og ønsker alvorlige. Det er så op til den anden part enten at imødekomme eller afvise ønskerne.