Bland de to slags mel og tilsæt fløde, tahin, vand og salt. Ælt dejen sammen og tilsæt om nødvendigt lidt mere vand.
Lad dejen hvile en halv times tid.
Pisk tofuen sammen med citronsaft, til den er glat. Tilsæt olien lidt ad gangen.
Rør gurkemeje, sort salt og peber i cremen. Smag godt til. Du kan evt. også tilsætte lidt oregano eller timian.
Skræl aspargesene og skær dem til, så de passer til tærteformen.
Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform. Jeg har bagt min i en kvadratisk form, der måler 23x23 cm. Men du kan bruge forme i alle andre faconer.
Prik dejen med en gaffel og sæt formen i en 200 grader varm ovn. Forbag tærtebunden ca. 8 minutter.
Bred cremen ud i tærtebunden og arrangér aspargesene i et pænt mønster.
Pensl aspargesene med olivenolie og bag tærten færdig, 15-20 minutter.
Pynt evt. tærten med friske krydderurter.
Du kan servere en salat med nye kartofler til tærten.