Salaten kan serveres varm eller kold. Hvis du vil servere den varm, så lav først dressingen og dukkah’en.
Skær gulerødderne i kvarte på langs. Fjern evt. skrællen på broccolistænglerne.
Læg gulerødderne i kogende vand og kog dem 3 minutter. Tilsæt broccolien og sluk for varmen. Lad grøntsagerne stå endnu et par minutter. Afdryp dem (gem endelig væden til en suppe eller drik den).
Hvis salaten skal serveres kold, så overbrus grøntsagerne med koldt vand.
Lav dukkah’en.
Du kan bruge få eller mange mandler/nødder: fx mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.
Hak nødderne fint og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen, fennikel, tørret timian, oregano og/eller basilikum (regn med ca. 1 tsk af hver til 1 1/2 dl hakkede nødder). Tilsæt evt. også lidt tørrede chiliflager og et drys salt.
Smag til