H for Health

Revolutionerende ny viden i forståelsen af menneskets tarm-mikrobiom

I de sidste to årtier har udviklingen af nye molekylære forskningsteknologier ført til en eksplosion i vores viden om et tidligere uudforsket organ – vores tarm-mikrobiom. Opdagelsen af tarm-mikrobiomet har ændret vores opfattelse af os selv, lidt ligesom da vi opdagede, at jorden ikke er universets centrum.

Tarm-mikrobiomet og det betydning for vores helbred

Tarm-mikrobiomet refererer til det komplekse netværk af mikrober, der lever i vores tyktarm, som udgør den sidste del af vores mave-tarmkanal. Det spiller en helt afgørende rolle i menneskets sundhed. Det påvirker direkte alle større kropssystemer inklusiv vores immunforsvar, stofskifte, hormonbalance, tænkning og erkendelse samt ekspressionen af vores gener. En ubalance i tarm-mikrobiomet kan være årsag til en række sundhedsproblemer.

Afspil video

Indholdsfortegnelse

Definition af mikrobiom og mikrobiota

Udtrykkene ‘tarm-mikrobiom’ og ‘ tarm-mikrobiota’ bruges ofte i flæng. Per definition refererer mikrobiomet til mikroberne OG deres gener, mens mikrobiotaen kun refererer til mikroberne.

I denne artikel ser vi nærmere på vores tarm-mikrobiom, og hvad det betyder for vores helbred. Tarm-mikrobiomet består af en række forskellige mikrober, herunder bakterier, vira, svampe og andre organismer. Flertallet af mikroberne i tarm-mikrobiomet er bakterier, og der findes mere end tusind forskellige arter.I gennemsnit vejer tarm-mikrobiomet omkring 2 kg, hvilket er mere end vores hjerne.

Mens vi mennesker har omkring 20.000-25.000 gener i vores humane genom,  tælles de mikrobielle gener i tarm-mikrobiomet i millioner. Det betyder, at mere end 99% af vores DNA stammer fra mikroberne!

Hvert menneske har et helt unikt netværk af mikrober. Vi udsættes første gang for mikrober som spædbarn, når vi fødes gennem fødselskanalen og dernæst gennem moderens brystmælk. Senere i livet kan miljøpåvirkninger og kost ændre vores tarm-mikrobiom i en retning, der er enten gavnlig for helbredet eller medfører større risiko for sygdom.

Tarm-mikrobiomet består af både gavnlige og potentielt skadelige bakterier. De gavnlige bakterier – også kaldet probiotika – hjælper med fordøjelse og optagelse af næringsstoffer. De gavnlige bakterier producerer også vitaminer og andre essentielle næringsstoffer. Vores mad er også deres mad. Ikke alle bakterier trives på den samme mad. Når vi spiser bestemte fødevarer, vil det styrke en specifik gruppe af bakterier.

Betydningen af de gavnlige og de skadelige tarmbakterier

Hvis vi permanent udelukker en fødevare fra vores kost, vil de bakterier, der trives på den mad, sulte og uddø. Vores tarm-mikrobiom reagerer hurtigt på en ændring i vores kost. Levetiden for en bakterie er kun omkring 20 minutter. Sammensætningen af vores tarmbakterier kan hurtigt ændres ved at spise fødevarer, de sunde bakterier trives på.

De gavnlige bakterier omdanner den rette slags mad – også kaldet præbiotika – til sundhedsfremmende, anti-inflammatoriske og kræft undertrykkende stoffer. Disse stoffer kaldes postbiotika. I modsætning hertil er usund mad føde for skadelige bakterier, som danner stoffer, der fører til inflammation i vores krop.

De gavnlige tarmbakterier hjælper med at forhindre væksten af skadelige bakterier i tarmen. Dysbiose opstår, når der er en ubalance i tarm-mikrobiomet, hvilket resulterer i en overvækst af skadelige bakterier og færre gavnlige bakterier. Tarm dysbiose kan føre til øget permeabilitet af tarmslimhinden, hvilket også kaldes “utæt tarm”.

Det kan betyde, at  skadelige bakterier og toksiner kan komme over i blodbanen, hvilket igen kan udløse en inflammatorisk reaktion i hele kroppen. Kronisk ‘low-grade inflammation’ er forbundet med en række sundhedsproblemer, herunder autoimmune sygdomme, metaboliske lidelser som fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, og endda psykiske helbredsproblemer som depression og angst. I vores SHAPE Your Future film ’10 Gut Microbiome Hacks’ ser vi på, hvordan du via livsstilsændringer kan forbedre dit tarm-mikrobiom med det formål at kunne leve et gladere og sundere liv.

 

Du skal være medlem for at se og tage testen.

  1. Ursell, L.K., et al. (2012). Defining the Human Microbiome. Nutrition Reviews, 70(Suppl 1), S38–
  2. Zhi, B., Wang, X., & Lanjuan, L. (2010). Human gut microbiome: the second genome of human body. Protein & Cell, 1(8), 718-725.
  3. Zhang, Y-J et al. (2015). Impacts of Gut Bacteria on Human Health and Diseases. International Journal of Molecular Science, 16, 7493-7519.
  4. Claesson, M. J., Jeffery, I. B., Conde, S., Power, S. E., O’Connor, E. M., Cusack, S., … & O’Toole, P. W. (2012). Gut microbiota composition correlates with diet and health in the elderly. Nature, 488(7410), 178-184.
  5. Clemente, J. C., Ursell, L. K., Parfrey, L. W., & Knight, R. (2012). The impact of the gut microbiota on human health: an integrative view. Cell, 148(6), 1258-1270.
  6. Gensollen, T., Iyer, S. S., & Kasper, D. L. (2016). Blurring the boundary between the gut and the brain in the metabolic syndrome. Endocrinology, 157(10), 3950-3961.
  7. Dong, T.S., & Gupta, A. (2018). Influence of Early Life, Diet, and the Environment on the Microbiome. Clin Gastroenterol Hepatol, 17(2), 231-242.
  8. Levy, M., Kolodziejczyk, A. A., Thaiss, C. A., & Elinav, E. (2017). Dysbiosis and the immune system. Nature Reviews Immunology, 17(4), 219-232.
  9. Lynch, S. V., & Pedersen, O. (2016). The human intestinal microbiome in health and disease. New England Journal of Medicine, 375(24), 2369-2379.
  10. Marchesi, J. R., Adams, D. H., Fava, F., Hermes, G. D., Hirschfield, G. M., Hold, G., … & Hart, A. (2016). The gut microbiota and host health: a new clinical frontier. Gut, 65(2), 330-339.
  11. Nagpal, R., Yadav, H., & Marotta, F. (2018). Gut microbiota: the next-gen frontier in preventive and therapeutic medicine?. Frontiers in medicine, 4, 1.
  12. Singh, R. K., Chang, H. W., Yan, D., Lee, K. M., Ucmak, D., Wong, K., … & Liao, W. (2017). Influence of diet on the gut microbiome and implications for human health. Journal of translational medicine, 15(1), 73.
  13. Sonnenburg, E. D., & Sonnenburg, J. L. (2019). The ancestral and industrialized gut microbiota and implications for human health. Nature Reviews Microbiology, 17(6), 383-390.
  14. David, L.A et al. (2014). Diet rapidly and reproducibly alters the human gut microbiome. Nature, 505(7484), 559-563. Doi: 10.1038/nature12820.
  15.