Tegningerne viser en adelsmand, hvor udtrykket forandrer sig fra raseri til gradvist mindre og mindre vrede, der afløses af sorg, resignation og opgivelse.

''Der var engang en vred mand, som ikke vidste, at vrede dækker over sorg, og at sorg dækker over opgivelse. Hvad opgivelsen var, vidste han ikke - det var uopfattet eller for længst glemt.''

Idéen om vrede

I følelsernes hierarki dækker vrede altid over sorg eller “ked-af-det-hed”, der igen dækker over opgivelse. I en effektiv terapeutisk behandling er det vigtigt at foretage en slags hurtig nedstigning i følelsernes hierarki for at komme ind til kernen af sorgens og vredens udspring.

Indholdsfortegnelse

Sorgens og vredens udspring findes altid der, hvor håbet, ønsket eller drømmen om et eller andet er bristet. Bliver jeg eksempelvis rasende på min partner over noget, hun ikke vil give mig eller være med til at opfylde – ja, så er jeg i virkeligheden ked af det, og på et dybere plan brister en del af den drøm, jeg har om, hvordan mit parforhold skal være med netop min partner. Opgaven er så at udtrykke min sorg. At se hende klart på det punkt, hvor hun er anderledes, end jeg ønsker, hun skal være. Herefter skal jeg etablere en ny og mere realistisk drøm, der er funderet i den, hun i virkeligheden er, og ikke i den, jeg troede, hun var. Alternativt kan jeg blive nødt til at forlade hende, hvis mit behov er så specifikt og stort, at det er af afgørende betydning, at jeg får det opfyldt.

Perspektivering 

I begyndelsen af min terapeutiske uddannelse ville jeg, hvis jeg fik en person som adelsmanden fra illustrationen i terapi, arbejde med hans vrede og forsøge at få ham til at blive færdig med den. Herefter måtte jeg se, hvad der så skete. Når jeg nu møder vrede eller sorg hos en klient, er jeg optaget af, at der ikke sker en fortabelse i følelsen, men derimod at finde ind til udspringet og at give stedet plads, rum og ømhed – for herefter at understøtte klienten i at etablere en ny fremadrettet drøm. Metoden er yderst virkningsfuld, effektiv og konstruktiv.

Adelsmandens resignerede udtryk og sluttekstens sidste led (“det var uopfattet eller for længst glemt”) er tænkt som det, der sker, når vi ikke får taget os af vores opgivelse, eller hvis kontakten indad i forhold til at identificere opgivelsen ikke er god nok. Jeg har set mange mennesker med det udtryk, adelsmanden har. Det dækker som regel over opgivelse på opgivelse af større eller mindre behov. Til sidst bliver følelsen af opgivelse løsrevet fra de konkrete behov og bliver til en negativ og ukonstruktiv grundstemning, der suger energi fra omgivelserne. Kontaktfuld og kærlig samtaleterapi opløser dog ret ubesværet vrede og negativitet.

Du skal være medlem for at se og tage testen.