Prinsessen står foran et gammelt, eventyrligt spejl. Hun ser sig selv som en grå, trist, slidt Askepot. Ungersvendene attrår prinsessen, der trist går forbi dem. Prinsessen undrer sig over, at de er interesserede i hende. Så bliver hun spejlet af et nyt spejl og ser sig selv i et nyt lys. Hun kan nu lide det, hun ser. Mens hun er fyldt af glæde og tilfredshed, støder hun ind i prinsen, og de falder for hinanden.
''Der var engang en kvinde, der fandt sin prins, da hun endelig forstod, hun selv var en prinsesse.''
Idéen om selvværd
Menneskets følelsesmæssige fundament er dets selvværd. Enhver bygning bliver ikke stærkere end dens fundament.
Forskellen på selvværd og selvtillid er, at selvtillid er funderet i handling eller i den erfaring, du har i relation til andre mennesker, mens selvværd er det, du inderst inde synes om dig selv uafhængigt af, hvad andre måtte mene om dig. Du kan derfor på samme tid have stor selvtillid som følge af faglige kompetencer, ros, erfaring og succes og alligevel ikke være tilfreds med dig selv eller dit liv. Den følelse det afstedkommer, eller tanken om ”hvornår opdager de, at jeg i virkeligheden er inkompetent?”, kræver en udviklingsindsats, hvor det er centralt at fokusere på egenkærlighed, behovsopfyldelse og spejling.