




Dronningen ser meget lidende ud på en teatralsk måde. Når prinsessen ser lidende ud, sker der en forstærkning i dronningen. Dronningen rummer meget raseri. Når hun ser prinsessen være lidt vred, opfatter dronningen hende som værende rasende. Dronningen kan grine hysterisk morsomt. Når prinsessen ler, ser dronningen hende som hysterisk grinende. Dronningen skælder prinsessen ud og siger, at hun er teatralsk og i det hele taget er alt for meget.
''Der var engang en kvinde, der ikke vidste, at det hun sagde om andre, rummede hun selv.''
Idéen om projektioner
Alt, hvad der er uden for os, er repræsenteret inde i os som objekter. Objekterne kan være ting, begreber, ord, følelser – alt, hvad vi kan sanse og beskrive. Hvis du eksempelvis lige nu lukker dine øjne, er du stadig i stand til at beskrive det rum, du sidder i. Du kan beskrive det, du sidder på, og du kan beskrive mennesker, du kender, selvom de ikke fysisk er tilstede. Objektet er repræsenteret i dig.
Hvis vi ikke er bevidste og tager ejerskab over vores egen del af objekternes repræsentation i os, farver de indre objekter sansningen af ydre objekter. Der sker herved en uhensigtsmæssig forstærkning (og forvrængning) af det sansede – det er det, der gør, at “vi ser splinten i vores broders øje og ikke bjælken i vores eget”. Vi er projektive. Er der eksempelvis et menneske, der har en egenskab, du absolut ikke bryder dig om, så er det – i projektiv sammenhæng – fordi du selv rummer egenskaben.