Prinsessen står foran staffeliet og har lyst til at male et billede. Hun tænker på, hvor glad hun var for at male, dengang hun var en lille pige. Stolt viste hun mesterværket frem til dronningen, der ikke syntes, at det var sådan billedet skulle være. Prinsessen blev ked af det og kom aldrig rigtigt videre derfra. Hver gang hun skal være kreativ, mærker hun en glad impuls, men går i stå. Bliver tom.

''Der var engang en i virkeligheden kreativ kvinde, der ofte gik i stå, når hun skulle finde på noget nyt. Hun vidste ikke, at hun stadig manglede opbakning fra sin "indre" mor og far.''

Idéen om kreativitet

Noget af det, der adskiller mennesker fra dyr, er menneskets kreativitet. Kreativitet kan defineres som: Evne til at få nye idéer og udtrykke dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde).

Det kunne for så vidt være historien om en cello, jeg kunne skrive. Ikke en hvilken som helst cello, men den cello, Domenico Montagnana skabte en sommerdag for alt for længe siden i Venedig. Et meget fint eksempel på kreativitet, der har en tidsmæssig betydning, der rækker langt ud over et menneskes liv. Begyndelsen kunne være det lille frø, der sammen med andre frø kom til at udgøre kernen i det træ, der nu i næsten 300 år har beriget verden gennem menneskets evne til at omdanne produktet af rette frø og rette livsbetingelser til et af de fineste instrumenter, der nogensinde er skabt.

Afspil video

Indholdsfortegnelse

Men nu er det ikke historien om en cello, vi skal høre, men derimod historien om menneskers betydning og om livets tråde, der væver sig selv i øjeblikke af uopmærksomhed.

En af de ting, der særligt karakteriserer mennesket, er dets evne til at være kreativt. Mange mennesker har en oplevelse af, at de ikke er kreative. Det er uden tvivl rigtigt, at oplevelsen er sådan, men i de fleste tilfælde vil det ved nærmere eftersyn vise sig, at der alligevel er et vist tilstedevær af kreativitet. Det er måske ikke kreativitet i den forstand, som de fleste opfatter kreativitet – nemlig i forhold til de anerkendte og skabende kunstarter. Men mindre kan også gøre det.

Succes avler succes, ligesom øvelse gør mester. Tør vi ikke dumme os i forhold til vores kreativitet, så udvikles den ikke. Vi skal lære gennem vores fejl og vores successer. Og vi skal øve os, tænke os om, reflektere og planlægge vores indsatser. Vi skal optimere og raffinere det gode til at blive mesterligt. Sådan skabes de gode resultater.

Kreativiteten skal stimuleres. Her har lederne en stor rolle at spille ved åbent at give plads og inspirere til rammer, der fremmer kreativiteten. Lederen skal forvalte den tid og det ansvar, der er dem betroet, til at skabe økonomiske resultater og sikre menneskelig værdi med det formål at forløse størst muligt potentiale til gavn for menneskets livskvalitet.

Perspektivering 

På illustrationerne har prinsessen fået forstyrret sin kreativitet i den tidlige barndom. Hendes lyst til at skabe er nogenlunde intakt, men hun mærker stadig sorgen fra dronningens misbilligelse, når hun skal til at være kreativ. Det har to uheldige konsekvenser. For det første får hun ikke skabt noget. For det andet vil det, hun eventuelt måtte få skabt, være præget af, at hun ikke har øvet sig, fordi hun netop ikke har måttet eksperimentere og lege – og herigennem har udviklet sig. Det er vigtigt, at turde dumme sig – det er jo netop forudsætningen for at kunne blive klogere. Tør vi ikke stille dumme spørgsmål eller male grimme billeder, så udvikler vi os ikke.

En opvækst i et overkreativt miljø kan skabe så store forventninger, at det næsten er umuligt at leve op til den kreative standard. Er du bange for at dumme dig, bliver du jo ikke dygtigere, og så stopper udviklingen på det punkt. En opvækst i et ikke-kreativt miljø, hvor der ikke er familiemæssige traditioner for kreativitet, eller det ligefrem er ugleset at være kreativ, sker der naturligvis ikke en kreativ stimulering, med mindre der er en rollemodel i tilknytning til familien – fx. en lærer, kammerat eller nabo.

Mennesket er født kreativt, men kan gennem opvækst i et over- eller ikke-kreativt miljø få forstyrret kreativiteten.

Et menneskes jeg består af mindst 3 indre figurer: “Mig”, mor og far samt eventuelle andre centrale overgangspersoner. Når vi i daglig tale siger ”jeg mener, at…”, så er det måske i virkeligheden vores indre mor eller far, der er hovedtaler på et specifikt område. I jeg’et er der ikke nødvendigvis enighed mellem “mig”, mor og far. I mange tilfælde eksisterer et ubevidst diktatur, hvor en ureflekteret del af jeg’et bestemmer.

Jeg’ets struktur har betydning i forhold til den indre ressourcemæssige opbakning. Har din mor eller far et anstrengt forhold til kreativitet, mangler du sikkert indre opbakning og mærker sandsynligvis en indre konflikt i stedet.

Succes avler succes ligesom øvelse gør mester. Tør vi ikke dumme os i forhold til vores kreativitet, udvikles den ikke. Vi skal lære gennem vores fejl og vores successer. Og vi skal øve os, tænke os om, reflektere og planlægge vores indsatser. Vi skal optimere og raffinere det gode, så det bliver mesterligt. Sådan skabes de gode resultater.

I indledningen til dette kapitel valgte jeg at demonstrere noget, der i min optik er kreativt. En kreativ måde at indlede mit kapitel på samtidig med, at fortællingen om celloen indholdsmæssigt er fortællingen om menneskets kreative evne til at omdanne træ og andre råmaterialer til et fint instrument, andre på kreativ vis kan bruge til at skrive musik til og andre igen kan spille på til glæde for publikum.

Kreativitet er inspirerende for den, der er kreativ og for dem, der nyder godt af den. Inspiration giver energi og glæde – og ilter vores ånd, så vi kan nå nye højder. Der er alt at vinde ved at være kreativ, så hvad holder dig tilbage – om noget?

Du skal være medlem for at se og tage testen.