The wizard and the dragon are seated across from each other. The dragon is in therapy. It cannot fly and passionately wants to learn. The wizard is keen to help. He thinks hard, hard enough to break into a sweat. He tries flapping his arms, while the dragon remains sceptical. Eventually, the wizard gives up. He cannot help the dragon.

''Der var engang en klog mand, der vidste, hvor dum han også var.''

Idéen om klogskab

En vigtig forudsætning for at kunne blive klogere er, at vi tør være sammen med og vise vores uvidenhed. Tør vi ikke det, forbliver vi meget let dumme på det område, hvor uvidenheden skjules.

Indholdsfortegnelse

Den kloge ved, at han ikke ved alt – alligevel kræver det særligt meget klogskab og selvværd at turde vise sin uvidenhed. Mange kloge mennesker er gode til at præstere og har stor selvtillid uden nødvendigvis at have et stort selvværd. Mennesker har en tendens til at gøre det, vi er gode til og dyrke det fremfor frivilligt at komme ud af vores komfort zone. Eftersom de fleste af os er elskede for det vi gør, fremfor for dem, vi er, er vores tendens at blive ved med at gøre det, vi er gode til. På den måde kompromitterer vi ikke vores elskethed. Imidlertid bliver læring og det at modtage konstruktiv, negativ feedback meget sværere, når den går lige ind og anfægter vores kærlighedsmæssige eksistensgrundlag. Desværre tages positiv feedback til gengæld ikke ind, når selvværdet er lavt. En ubalance mellem mængden af selvværd og selvtillid fastholder os i vores læringsmønstre og fremmer ikke læring gennem feedback, hvad enten den er positiv eller negativ.

Perspektivering 

Dragen vil gerne lære at flyve og troldmanden vil så gerne hjælpe dragen, men må desværre give op over for udfordringen. Troldmanden ser, forstår og forsøger det bedste han kan og går så vidt, at han basker med armene over for den undrende drage.

Nogle gange overstiger vores lyst til at ville hjælpe åbenlyst vores kompetencer – og selv om vi prøver og prøver, ender vi måske med både at være og se latterlige ud. Alligevel skal vi turde risikere os og investere os selv mest muligt – fordi det umulige indimellem alligevel lykkes. Når vi risikerer og investerer os selv fuldt ud, opstår der indimellem et muligt kreativt afsæt for videre udvikling og læring. I de bedste tilfælde rykkes grænserne for det mulige, og ny læring opstår.

At turde uvidenheden at dyrke den ved at stille tilsyneladende dumme spørgsmål eller ved at udfordre omgivelserne ved at turde se latterlig ud gør os alle klogere. På os selv og på hinanden.

Du skal være medlem for at se og tage testen.