Dragen er utilfreds. Kongen vil ikke gå tur med den. Han giver den videre til prinsessen, der bare har brug for at være i fred. Så er kongen afspændt og tilfreds. Dragen halser utilfreds afsted med den modstræbende prinsesse. Så brænder dragen snoren over, og den er fri og tilfreds. Prinsessen er vred og utilfreds, for det var ikke hendes behov at gå tur. Prinsessen blev sorteper, fordi hun ikke var opmærksom på eller holdt fast i sin egen behovsopfyldelse, at være i fred.

''Der var engang en indebrændt kvinde, der havde lært at opfylde andres behov fremfor sine egne behov.''

Idéen om behov

Ethvert menneske, og ledere i særdeleshed, har stor gavn af at erkende, at de fleste af os er elsket for det, vi gør, fremfor for dem vi er. De fleste af os har i en tidlig alder lært, hvad der gør vores forældre glade, og hvad der gør dem utilfredse. Det har vi hastigt lært at indrette os efter, og herved har vi lært at tilsidesætte de dele af os selv, der ikke var plads til af frygt for at miste mors eller fars kærlighed. Denne adfærd er uhensigtsmæssig i forhold til opbygning af selvværd gennem egen behovsopfyldelse og tilfredshed. Adfærden er samtidig selvværdsnedbrydende.

Afspil video

Indholdsfortegnelse

Menneskets fantastiske evne til at kunne tilsidesætte sig selv er en stærk overlevelsesmekanisme, der sammen med evnen til at kunne fokusere på opfyldelsen af andres behov kan bringe os rigtigt langt såvel interpersonelt som karrieremæssigt. Menneskets følelsesmæssige fundament etableres og vedligeholdes gennem kærlighed og forældrenes opfyldelse af barnets behov. Des større grad af behovsopfyldelse, kontakt og kærlighed i den tidlige barndom – desto større selvværd. Alle mennesker gør det bedste, vi har lært. Det gælder også vores forældre. Desværre er det, vores forældre og vi har lært, ofte ikke tilstrækkeligt, er måske direkte forkert eller stammer fra et ikke ajourført paradigme, der hører fortiden eller en anden kultur til. Geografiske, samfundsmæssige eller historiske vilkår har gennem vores udviklingshistorie sat spor i os mennesker og har betydet, at vi har indrettet os på forskellig vis med det formål at sikre vores overlevelse. Det har afstedkommet, at nogle dyder er blevet dyrket, mens andre er blevet glemt. I hårde tider er vores evne til at tilsidesætte os selv vigtig. Det samme gælder i forhold til at yde noget meget krævende som eksempelvis at gennemføre en lang og krævende akademisk uddannelse, hvor det blandt andet handler om at kunne bide tænderne sammen. Her er det gode liv og det sanselige ikke vejen til succes. Det er ikke tilstrækkeligt, at den nære omverden eller verden i det hele taget beundrer os – det hjælper på selvtilliden, men ikke på selvværdet. Et godt selvværd er betingelsen for ordentligt at kunne sige til og fra. Det er også betingelsen for at kunne modtage kritik, at være agil, at kunne tage et godt personligt lederskab og at kunne sætte en retning, der skaber betydning for en selv og for andre mennesker. Selvværd er et udtryk for den måde, du værdsætter dig selv på inderst inde uafhængigt af, hvad andre måtte mene om dig. Du kan derfor på samme tid have stor selvtillid som følge af faglige kompetencer, ros, erfaring og succes og alligevel ikke være tilfreds med dig selv eller dit liv. Den følelse, det afstedkommer, kræver en udviklingsindsats, hvor det er centralt at fokusere på opbygning af egenkærlighed, behovsopfyldelse og fra et andet menneske følelsesmæssig spejling. Ved at værdsætte dig selv som den, du er og ikke kun for det, du gør, og ved samtidig at opfylde dine behov i takt med at behovene opstår, opbygger du selvværd. Selvværd opbygges gennem kærlighed – som voksen gennem den kærlighed, du giver dig selv – din egenkærlighed.

Det tankesæt ligger ikke lige for, for et menneske, der er vokset op i et paradigme, der hører fortiden til. Der skal derfor et nyt paradigme til, der byder på ny læring og personlig støtte til at udvikle dit selvværd, så du bliver bedre rustet til at møde livet i al almindelighed og fremtidens udfordringer i særdeleshed.

Nøglen til vedligeholdelse og opbygning af et godt selvværd er vores evne til at kunne mærke og identificere vores behov og efterfølgende at tage ansvar for, at behovene opfyldes. Det kan umiddelbart synes som en enkel opgave og en nem menneskelig mekanisme at mestre – problemet er bare, at det, der oprindeligt var nemt og automatisk, for de fleste er blevet tilsidesat i og siden den tidlige barndom. Det, der er glemt i en sådan grad, at de fleste af os skal yde en målrettet og bevidst indsats for at genfinde evnen og opøve opmærksomheden i at mærke og forstå vores behov, er til gengæld vejen til større personlig tilfredshed, kærlighed, succes og livsglæde.

Det er derfor vigtigt, at vi træner os selv i at mærke og identificere vores behov for efterfølgende præcist at kunne identificere og beskrive behovsobjektet, der bringer afspænding og dermed tilfredshed.

Vi kan bruge den lidt slidte, men dog stadig eksisterende, “Maslows behovspyramide” som skabelon for vores behov. De enkelte behov er ikke hierarkiske. Vi kan derfor med fordel og i overført betydning lægge pyramiden ned, idet de enkelte behov jo optræder samtidigt – helt i pagt med den måde, vi mennesker fungerer på. Nu kan vi rette vores opmærksomhed mod de enkelte behov et efter et. Behovene er mange, ofte samtidige og skiftende over tid. De har det tilfælles, at de genererer en indre spænding, der må afspændes, for at tilfredsheden indtræffer. Forestil dig, at der er en spændingskurve for ethvert af de behov, der kan opstå i os. Spændingstilstanden kan gå fra 0 – 10, hvor spændingstilstanden på 10 er kraftigst. Hvis du er tørstig, er behovsobjektet måske vand. Når du har drukket, falder spændingen, og du er tilfreds på det område.

Men du kan på samme tid have lyst til beroligende berøring. Det kan være, at du har behov for beroligende berøring i bred forstand. Det kan også være, at du har brug for, at det er en bestemt person, der opfylder dit behov på en bestemt måde og måske et bestemt sted. Dine behov kan med andre ord være nuancerede. Opfyldes behovet med rette behovsobjekt, falder spændingen i dig, og du er nu tilfreds på det område.

Måske opstår øjeblikke af lykke, når alle ens behov undtagelsesvist for et øjeblik er opfyldte?

Perspektivering 

Det er vigtigt at mærke sig selv og opfylde egne og til stadighed skiftende behov i det omfang, det er muligt. Det er i virkeligheden i alles interesse. På den måde bliver eksempelvis kongen ikke en, der bruger andre mennesker. Dragen går tur med en, der har lyst til at gå med den, og prinsessen undgår at blive udnyttet.

Kongen, dragens ejer, må tage ansvar for, at den bliver luftet eller må sørge for, at den kommer ind i en familie, hvor den ikke er til besvær. Lader kongen prinsessen være i fred, kunne det ligefrem være, at hun selv fik lyst til at gå tur med dragen.

Når egenkærligheden styrkes betyder det, at der bliver mere tilfredshed, glæde og kærlighed at give ud af til andre. En verden, der bygger på frivillighed og konstruktivt overskud, er en bedre verden. Overskud og konstruktivitet forudsætter, at vi behandler os selv kærligt. Elsk dig selv som den første – det er forudsætningen for at kunne elske andre.

Det gælder i særdeleshed også for ledere, der her har et stort uudnyttet potentiale i at udøve selvværdsledelse over for medarbejdere. Selvværdsledelse stimulerer medarbejdernes selvværd med større engagement, loyalitet, tilfredshed og arbejdsglæde til følge.

De ledere, der først lærer at udøve selvværdsledelse, vil få en konkurrencefordel og en resultatskabelse, der er helt udover det sædvanlige. Nøglen til selvværdsledelse er at “elske” medarbejderne for dem de er – at opmuntre og bidrage til den enkeltes behovsopfyldelse ud fra det perspektiv samt at anerkende og belønne den enkeltes indsats. Mere herom i efterfølgende kapitler…

Formålet med øvelserne er at hjælpe dig til at få skærpet din kropsbevidsthed, så du bliver bedre til at mærke og identificere dine behov og derigennem styrker din livskvalitet. Det er vigtigt at læse og forstå instruksen til bogens øvelser. Instruksen finder du her.

Skriv dine skaleringer ned for de enkelte behov . Brug en skala fra 0 – 10, hvor 10 er størst.

  1. Luk dine øjne og ret opmærksomheden indad. Mærk efter: Hvor sulten, tørstig, kold, varm, træt, urolig, ophidset er du lige nu? Hvor meget skal du tisse? Hvor meget lyst har du til afslappende berøring? Ophidsende berøring? Til at arbejde? Være kreativ? Tænke over eksistentielle spørgsmål?
  2. Anfør eventuelt andre behov og skaleringen herfor.

I næste kapitel om behovsobjekter bruger du din evne til at mærke og identificere dine behov, og herefter lærer du, hvordan mødet med det rette behovsobjekt gør dig tilfreds.