H for Health

Mennesket er det eneste pattedyr på planeten, der hele livet indtager modermælk fra et andet dyr. Illusionen er: “Jeg drikker mælk for at få kalk, så jeg får stærke knogler”. Virkeligheden er imidlertid en anden: De lande, hvor mennesker har det højeste indtag af mælkeprodukter, har også den største forekomst af knogleskørhed (osteoporose) og hoftefrakturer.

Mælkeindustrien er big business. Industriens fortælling om kalk og sundhed har medført, at det i vestlige kulturer anses for både normalt, naturligt og nødvendigt at indtage mælkeprodukter hele livet i stedet for at få kalk samme sted fra, som køerne får det, nemlig fra de planter de spiser. For at nogle mennesker overhovedet kan tåle mælkeprodukter i de anbefalede daglige mængder, har mælkeindustrien modificeret mælkens indhold af både mælkefedt og i et vist omfang også mælkesukker.

Mælkeprodukter fra køer og andre ikke-menneskelige pattedyr udgør en væsentlig bestanddel af traditionelle vestlige kostmønstre og har gennem mange år haft en fast plads i vestlige officielle kostråd. Anbefalingerne har været godt understøttet af mælkeindustriens magtfulde lobby, herunder også af forskning sponsoreret af mælkeindustrien med det formål at fremme brug af mælkeprodukter. Et eksempel på mælkeindustriens lobbyarbejde er skolemælksordningen i folkeskolen i Danmark, der er organiseret af Mejeriforeningen. Ved skolestart modtager alle børn og deres familier en 160 sider lang bog: ‘Forældrehåndbogen, Sund og glad skolestart’ der beskrives som ‘en slags guide til dagliglivet som skolebarnsfamilie’. Denne bog er ikke udgivet af det danske Undervisningsministerium eller af Danmarks Lærerforening, men derimod af Mejeriforeningen og repræsenterer velorganiseret, skjult reklame for mælkeprodukter.  

Indholdsfortegnelse

I nogle kostråd er den anbefalede mængde af mælkeprodukter i kosten imidlertid for nedadgående, eller mælkeprodukter er blevet gjort helt valgfri og kan indgå i beskedne mængder. Det er eksempelvis tilfældet i “The EAT Lancet Commission Report” fra 2019, der anbefaler en overvejende plantebaseret kost til gavn for helbredet og planetens sundhed. Canada har allerede i deres kostråd fra 2019 helt fjernet anbefalingen om at lade mælkeprodukter være en fast bestanddel af kosten. Anbefalingen er nu at drikke vand i stedet for komælk.

I de dele af verden, hvor mennesker ikke har adgang til en tilstrækkelig og næringsrig kost,  kan mælkeprodukter fortsat udgøre en vigtig næringskilde. Set alene ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt tyder den nuværende viden på, at vi godt kan inkludere små mængder mælkeprodukter i vores kost. Men for de af os, der er så privilegerede, at vi selv kan vælge, hvad og hvor meget vi spiser, følger her flere grunde til at overveje, i hvilket omfang mælkeprodukter fortsat skal være en fast bestanddel af vores kost:

Calciumparadokset 

Forskning har vist, at lande med det højeste indtag af mælkeprodukter også har den største forekomst af hoftefrakturer og den højeste forekomst af osteoporose. WHO kalder dette for ‘calciumparadokset’. Selvom der ikke skulle være en kausal sammenhæng, er det tydeligt, at et højt indtag af calcium via mælkeprodukter ikke er tilstrækkeligt i forebyggelse af hoftefrakturer, og at et lavt indtag af calcium er fuldt foreneligt med en lav forekomst af hoftefrakturer. Såfremt vi får tilstrækkeligt med næringsstoffer gennem vores kost, opbygger vi først og fremmest stærke knogler gennem vægtbærende motion.

WHO har konkluderet, at et dagligt indtag på minimum 4-500 mg calcium/dag er tilstrækkeligt til at forebygge osteoporose og frakturer. De officielle anbefalinger i mange vestlige lande er højere end 4-500 mg calcium/dag. Disse anbefalinger er baseret på befolkninger med et meget højt dagligt indtag af animalsk protein og ultraforarbejdede, saltholdige fødevarer og et lavt indtag af plantebaserede calciumholdige fødevarer. Et højt indtag af salt og protein i kosten øger udskillelsen af calcium. På en rent plantebaseret kost med tilstrækkeligt med kalorier får vi typisk 5-600 mg calcium i kosten om dagen. Forskning har vist, at calcium i planter absorberes bedre end calcium i animalske fødevarer. Dertil kommer, at vores krop er i stand til at opregulere absorptionen af calcium fra kosten, hvis calciumindholdet i kosten er lavt. Der er således god evidens for, at vi kan få vores calcium behov dækket på en varieret plantebaseret kost med et tilstrækkeligt indtag af kalorier.

Hvis vi ønsker at reducere eller helt udelade mælkeprodukter i vore kost, kan det være en god ide at supplere med et calciumtilskud. Dette gælder især indtil en tilstrækkelig mængde calciumholdige, plantebaserede fødevarer er blevet en fast del af ens nye kostmønster. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium fra kosten, hvorfor det også er vigtigt at få tilstrækkeligt med D-vitamin.

Eksempler på gode kilder til plantebaseret calcium er frø, tahin, nødder, bælgfrugter, tofu, grønkål og broccoli. Dertil kommer calciumberigede fødevarer som eksempelvis sojayoghurt og soyadrikke.

Mælkeproduktion, miljø og bæredygtighed

Den globale animalske fødevareproduktion er en væsentlig drivkraft til klimaforandringerne. Industriel produktion af mælkeprodukter har store miljømæssige konsekvenser. Det gælder såvel udledning af drivhusgasser, beslaglæggelse af enorme arealer til husdyrbrug og til produktion af foder, tab af biodiversitet, udtømning af vandressourcer, forurening med kunstgødning, husdyrgødning og pesticider samt udvikling af antibiotikaresistens.

Sammenlignet med en hvilken som helst plantedrik udledes der næsten 3 gange så mange drivhusgasser ved produktion af 1 glas komælk, og der skal bruges 10 gange så stort et areal (se nedenstående tabel). Arealet er vigtigt, da vi har brug for at frigøre så meget jord som muligt til rewilding af naturen med henblik på bevarelse af biodiversitet og til at plante træer, der kan opfange CO2 fra atmosfæren. Der går også væsentlig mindre vand til at producere plantedrik sammenlignet med komælk. Det gælder især soyadrik og havredrik. 

Dyrevelfærd 

Køer er flokdyr. De er intelligente og sociale dyr, der etablerer livslange venskaber. De har meget stærke moderinstinkter og beskytter deres kalve mod alt, hvad der opfattes som en trussel. I naturen dier en kalv hos koen i 9-12 mdr, før den fravænnes. Er kalven en kviekalv, bliver den sammen med sin mor resten af dens liv, og der er stærke sociale bånd mellem køer og deres døtre. Tyrekalve vil efter 10-12 mdr. blive jaget bort fra flokken og leve i ungkarleflokke, indtil de er klar til at overtage deres egen flok. Køers naturlige miljø er græsmarken. Her kan de æde, hvile og indgå i flokken under hensyntagen til deres naturlige sociale adfærd.

På lige fod med mennesker skal en ko føde en unge, førend den kan producere mælk. For at forhindre kalven i at drikke moderens mælk, så mælken i stedet kan anvendes til mælkeprodukter til mennesker, bliver koen og dens kalv i moderne landbrug skilt ad inden for det første døgn. Både koen og kalven reagerer voldsomt på denne adskillelse og kalder på hinanden i dagevis.

Køerne er igennem de seneste mange år blevet avlet til at kunne producere mere og mere mælk. Malkekøer kan i dag producere op til 40 liter mælk i døgnet. Det er omtrent 4 gange så meget mælk, som en kalv drikker i døgnet. Køerne presses til det yderste og malkes flere gange om dagen. Det har ført til udprægede produktionssygdomme som eksempelvis yverbetændelse, der er hyppigt forekommende. Det er smertefuldt for koen og kræver antibiotikabehandling. Den genetiske udvælgelse og det trange staldmiljø i fakbrikslandbrug har også medført store problemer med halthed og klovsundhed, hvilket ligeledes er smertefuldt for køerne og ofte vil kræve antibiotikabehandling. Antibiotika anvendes i fødevareproduktion til behandling af infektioner, og det tilføres forebyggende i dyrenes foder. På verdensplan anslås mængden af antibiotika, der anvendes til dyr i fødevareproduktion, at udgøre 73% af det globale antibiotikaforbrug. Dette forbrug fører til udvikling af resistente bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende hos mennesker.

I moderne fabrikslandbrug vil en ko aldrig komme ud i naturen og opleve græs under fødderne. De får mange skader som følge af for lidt plads, dårligt underlag i staldene og skarpe kanter på de automatiske malkesystemer. De trange pladsforhold kan  desuden medføre konkurrence om maden og hierarkiske konflikter imellem dyrene. Fra naturens side kan køer blive op til 25 år gamle. I en moderne mælkeproduktion er det normalt, at de aflives, når de er 3-4 år gamle. De skyldes, at de på dette tidspunkt er meget nedslidte, da det er utroligt krævende konstant at producere de mange liter mælk i døgnet.

Hormoner i mælk

Komælk indeholder naturligt mange hormoner, herunder både østrogener og væksthormoner. Det giver god mening, da mælk er designet til at få en kalv til at vokse. En kalv tager typisk 0,5-1 kg på om dagen i løbet af det første halve år. Kalve vokser 40 gange hurtigere end menneske babyer. Den komælk, vi i dag får fra moderne fabrikslandbrug, er væsentlig forskellig fra den mælk, vi fik for bare 50 år siden. For at øge mælkeproduktionen, så det er økonomisk rentabelt for landmanden at producere mælk, er der fremavlet køer, der i højere grad producerer vækstfaktoren IGF-1.

Som følge af moderne, intensive landbrugsmetoder kommer 75% af konsummælk i dag fra gravide malkekøer, hvor indholdet af østrogener og væksthormoner i deres blod og især i deres mælk er forhøjet. I fremstilling af mælkeprodukter koncentreres mængden af hormoner yderligere. I ost og fløde er der op til fem gange så høj en koncentration, og i smør er koncentrationen 10 gange så høj. Få timer efter, at vi har drukket et glas mælk, kan der måles øgede koncentrationer af kønshormoner i vores urin.

At drikke mælk fra en gravid organisme er ikke en normal tilstand i naturen. Pattedyr inklusiv mennesket er mindre frugtbare, mens de ammer, og i naturen forsøger pattedyr normalt at afvænne deres afkom, inden en ny graviditet indtræder. Pattedyrs mælk er et resultat af evolution gennem millioner af år. Mælk er en hormon blanding, der fysiologisk udelukkende er beregnet til en nyfødt organisme i ammeperioden. Konsekvenserne af et livslangt indtag af nutidens mælkeprodukter og i de mængder, vi i dag gør i den vestlige verden, er ikke afklaret.

Mættet fedt i mælk

Omtrent 65% af fedtindholdet i mælk udgøres af mættet fedt. Sundhedsorganisationer herunder WHO anbefaler, at mættet fedt i kosten begrænses og erstattes med umættet fedt, idet mættet fedt bl.a. udgør en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom. Mælkeindustrien har som modsvar i tidens løb udviklet mange fedtfattige mælkeprodukter for at imødekomme sundhedsrisici ved fedtstofferne i mælken og for at reducere kalorieindholdet i mælkeprodukterne.

Laktoseintolerance og mælkeallergi

Laktose eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk. Omkring 70% af jordens befolkning er laktoseintolerante. Lactose er dermed den hyppigste årsag til fødevareintolerance globalt set. I løbet af barndommen forsvinder enzymet lactase hos mange mennesker, hvilket betyder, at vi ikke længere kan fordøje mælk. Dette faktum giver naturligt anledning til overvejelser om, hvorvidt vi overhovedet er skabt til at indtage mælkeprodukter hele livet. Det er overvejende mennesker med nordeuropæiske rødder, der bevarer evnen til at fordøje mælk hele livet. I store dele af verden indgår mælkeprodukter som følge af udbredt laktoseintolerance slet ikke eller kun i meget begrænset omfang i kosten.

Mælkeallergi findes hos op til 4% af alle børn. Forskning tyder på, at indtag af mælkeprodukter kan forværre atopiske sygdomme og disponere for astma, eksem og andre fødevareallergier.

Mælk og kroniske sygdomme

Koncentrationen af hormoner i mælk og andre animalske produkter er lille, men ser ikke desto mindre ud til at kunne have en effekt på vores krop. Et studie har eksempelvis vist, at hyppigheden af tvillingegraviditeter hos kvinder, der lever vegansk og dermed ikke indtager mælkeprodukter, er af hyppigheden af tvillingegraviditeter hos vegetarer og kødspisere. Forskerne mener, at det kan hænge sammen med, at veganske kvinder typisk har en lavere koncentration af væksthormonet IGF-1 i deres blod. Væksthormonet IGF-1 er naturligt tilstede i vores krop og stimulerer bl.a. vækst og udvikling hos børn. Niveauet af IGF falder, når vi er udvoksede. Et højt indtag af mælk og andre animalske proteiner i kosten stimulerer kroppens egenproduktion af IGF-1 og medfører vedvarende højere koncentrationer af IGF i vores blod.

Forskning peger på, at hormoner i mælk potentielt kan øge risikoen for visse kroniske sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, eksem, astma, Parkinsons sygdom og reproduktionssygdomme hos mænd. I den vestlige verden er mere end 85% af teenagere plaget af acne og for op mod halvdelen fortsætter generne op i 20’erne. Her tyder forskning på, at der er en sammenhæng med indtag af mælkeprodukter.

Hvad kræftsygdomme angår, er forskningen ikke helt entydig. Der, hvor der er bedst evidens for en mulig sammenhæng med indtag af mælkeprodukter, er for prostatakræft (den hyppigste kræftform hos mænd). Årsagen menes her igen at være mælkens evne til at øge koncentrationen af IGF-1 i vores blod.

Alternativer til komælk

Der er de senere år kommet mange forskellige plantebaserede alternativer til komælk på markedet. Plantedrik indeholder ikke cholesterol og ingen eller kun lidt mættet fedt. Og så er de naturligt fri for laktose og mælkeprotein. Vær opmærksom på, at mange plantedrikke er næringsfattige og først og fremmest bidrager med tomme kalorier til vores kost. Sojadrik er den mindst processerede og mest næringsrige af de forskellige typer af plantedrik og har eksempelvis omtrent det samme proteinindhold som komælk.

Plantedrikke er langtidsholdbare og kræver ikke nedkøling i uåbnet tilstand. Også af den grund udgør de et mere bæredygtigt alternativ end frisk komælk. Det er desuden muligt at købe stort ind, når plantedrikkene er på tilbud.

En del typer af plantedrikke er tilsat sukker, salt, olie og kunstige tilsætningsstoffer i form af fortykningsmidler. De tilhører derfor kategorien af ultraforabejdede fødevarer. Nyere forskning tyder på, at ultraforarbejdede fødevarer gør os mere syge (se også vores film ‘How Ultra-Processed Foods Are “Designed” to Be Addictive’). Vælg gerne en økologisk plantedrik uden tilsætningsstoffer. Første ingrediens i ingredienslisten vil altid være vand. Derefter bør det være soja, havre, mandler eller lignende. I nogle plantedrikke er nr. 2 ingrediens olie, hvilket betyder, at det i realiteten er en blanding af vand og olie, man indtager.

Hvis du nu har fået lyst til at reducere eller eliminere mælkeprodukter fra din kost, så vær tålmodig. Forskning har vist, at det i gennemsnit tager 66 dage at etablere en ny vane. Giv plads til, at det i en overgangsperiode smager anderledes. Du vil med tiden opdage, at du ikke længere tænker over, at plantebaserede alternativer smager anderledes i eksempelvis din kaffe eller sammen med dine morgenmadsprodukter.

Her er nogle praktiske tips til, hvordan du kan reducere eller eliminere mælkeprodukter fra din kost:

  1. Drik vand
    Drik vand i stedet for mælk.
  2. Plantedrikke
    Udskift mælken i din kaffe eller te med plantedrik. Der findes mange forskellige typer på markedet. Prøv nogle forskellige og find ud, hvilke du bedst kan lide. Vælg calciumberigede, økologiske varianter der ikke er tilsat olie, salt, sukker og fortykningsmidler – se vores film ‘How Ultra-Processed Foods Are ‘Designed’ to Be Addictive’.
  3. Plantebaserede alternativer
    Udskift mælk eller yoghurt i din morgenmad og i dine smoothies med økologiske plantebaserede alternativer. Udskift is baseret på komælk med økologisk plantebaseret is.
  4. Plantebaseret creme fraiche
    Udskift creme fraiche baseret på komælk med økologisk creme fraiche baseret på planter.
  5. Udelad mælkeprodukter
    Overvej om mælkeproduktet helt kan udelades. F.eks smager guacamole fantastisk uden tilsætning af creme fraiche eller lignende, og dressinger med creme fraiche kan erstattes af eksempelvis tahin-baserede dressinger.
  6. Gærflager
    I retter, hvor du er vant til at bruge ost, er gærflager et fantastisk alternativ med henblik på at tilføre retten den velkendte smag af ost. Vi kan f.eks. nemt lave et alternativ til parmesanost ved at blende cashewnødder med gærflager og smage til med lidt hvidløgspulver og røget paprika
  7. Tofu
    Silken tofu er en mild, blød og cremet variant af tofu, der kan bruges i alt fra smoothies og dressinger til desserter. Den fungerer også fint som alternativ til frisk mozzarella i tomatsalat

Du skal være medlem for at se og tage testen.

Indholdsfortegnelse