Du skal være medlem for at se hele indholdet

H 03 Rethinking Fish Consumption

I denne artikel ser vi på forskellige grunde til, hvorfor det kan være bedre helt at udelade fisk i vores kost. Vi gennemgår forekomsten af skadelige stoffer og parasitter i fisk, de miljømæssige konsekvenser af kommercielt fiskeri, inklusiv skader forårsaget af trawling, samt overvejelser vedrørende biodiversitet og dyrevelfærd. Derudover vil du kunne læse om alternative kilder til omega-3-fedtsyrer, der kan fungere som et sundere og mere miljøvenligt valg.

Fisk har været en fast bestanddel af vores kost i århundreder, og har været anerkendt som en rig kilde til omega-3 fedtsyrer, der er afgørende for at opretholde et sundt hjerte og en velfungerende hjerne. Nyere forskning giver imidlertid anledning til bekymring vedrørende sikkerhed, bæredygtighed og etik ved indtag af fisk, hvilket kaster en skygge over denne ellers tilsyneladende sunde fødevare.

Om en fødevare medfører sundhedsmæssige fordele eller ej afhænger af, hvad den erstatter i din kost. I en typisk vestlig kost erstatter fisk ofte rødt kød. I den sammenhæng giver det en sundhedsfordel. Det er bedre at spise fisk end rødt kød, men det er endnu bedre helt at undgå animalsk protein.

I lavindkomstlande med fødevaremangel kan fisk være en vigtig og nødvendig fødevare og ernæringsmæssig ressource, men i en vestlig kost er det hverken nødvendigt eller med sundhedsmæssige fordele at inkludere fisk i kosten.

Afspil video

Indholdsfortegnelse

H 03 Rethinking Fish Consumption

Skadelige stoffer  i fisk

En af de mest alarmerende grunde til at gentænke fisk i vores kost er tilstedeværelsen af skadelige stoffer. I takt med at verdenshavene bliver mere og mere forurenede, optager fisk disse skadelige stoffer og giver dem videre til os mennesker, når vi spiser fiskene.

  • Kviksølv: Fisk, især dem højt i fødekæden som tun og sværdfisk, kan indeholde høje koncentrationer af kviksølv. Kviksølv er en stærk nervegift, der kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer, herunder hjerneskader og udviklingsforstyrrelser hos børn. 
  • PCB og dioxiner: Polychlorerede biphenyler (PCB) og dioxiner er industrielle kemikalier, der er blevet forbudt i mange lande på grund af deres toksicitet. De forsvinder imidlertid ikke fra miljøet, og de akkumuleres i fisk. Langvarig udsættelse for disse kemikalier er blevet forbundet med udvikling af kræft, reproduktionsproblemer og skader på immunsystemet. 
  • Pesticider: Overfladeafstrømning fra landbrugsområder fører til udledning af pesticider i verdenshavene, som derefter akkumuleres i fisk. Pesticider er blevet forbundet med forskellige sundhedsproblemer, herunder udvikling af kræft, fødselsdefekter og neurologiske lidelser. 
  • Antibiotika: Mange fiskefarme bruger antibiotika i forebyggelse af sygdomme. Det kan føre til modstandsdygtige bakterier og rester af antibiotika i fiskene, der kan være skadeligt for mennesker. 
  • Mikroplast: De tiltagende problemer med plastikforurening har ført til stigende forekomst af mikroplast i havet. Mikroplast bliver spist af fisk. I en ny undersøgelse blev der fundet mikroplast i 75% af kommercielle fiskearter fanget til konsum. De langsigtede sundhedseffekter af forekomsten af mikroplast i mennesker er stadig ukendte, men det giver bestemt anledning til bekymring.

Parasitter og  TMAO

Endnu en grund til at undgå fisk i din kost er forekomsten af parasitter.

Rå eller utilstrækkeligt tilberedt fisk kan indeholde parasitter som bændelorme og rundorme, der kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer, hvis de indtages af mennesker.

Fødevarer af animalsk oprindelse, herunder saltvandsfisk, indeholder forstadier til Trimethylaminoxid (TMAO). TMAO er en nyligt opdaget toksisk forbindelse, der produceres af vores tarmbakterier ud fra stoffer, der findes i fødevarer af animalsk oprindelse (carnitin og cholin). TMAO kan medføre øget inflammation, oxidativt stress og DNA-skader, der alle er tilstande, der øger din risiko for at udvikle kroniske sygdomme.

H 03 Rethinking Fish Consumption

Miljømæssige konsekvenser  af kommercielt fiskeri

Kommercielt fiskeri, især trawling, har en betydelig indvirkning på miljøet. Ved trawling trækkes store, tunge net langs havbunden, hvilket fører til ødelæggelse af levesteder for planter og dyr, fangst af arter uden for målgruppen og et fald i den samlede marine biodiversitet.

Den globale efterspørgsel på fisk har også ført til overfiskeri og udryddelse af fiskebestande, hvilket truer levebrødet for millioner af mennesker, der er afhængige af fiskeri. Fiskeopdræt i fiskefarme har sit eget sæt af problemer, herunder forurening, ødelæggelse af levesteder og udfordringer med fiskevelfærd.

Udfordringer med  fiskevelfærd

H 03 Rethinking Fish Consumption

På mange fiskefarme medfører de overfyldte bure stress, sygdom og øget dødelighed blandt fiskene. Desuden er opdrættede fisk ofte underlagt smertefulde procedurer, såsom finne-klipning og aflusning, uden brug af smertelindring.

Kommercielle fiskerimetoder som trawling skader ikke kun de arter, der fiskes målrettet efter. De resulterer også i bifangst, som er den utilsigtede fangst af arter som eksempelvis delfiner, skildpadder og havfugle.

Omkring 40% af den fisk, der fanges på verdensplan, er bifangst. En stor del af bifangsten bliver smidt tilbage i havet, som enten døde eller døende organismer.

Alternative kilder til  omega-3 fedtsyrer

Hvis vi vælger ikke at spise fisk, er der så andre måder at få de vigtige omega-3 fedtsyrer på? For individer uden særlige ernæringsmæssige behov er der heldigvis gode plantebaserede kilder til omega-3, der kan levere de nødvendige næringsstoffer uden risici. Ved at vælge dem kan vi bidrage til at lette presset på fiskebestandene, bevare den marine biodiversitet og fremme et mere bæredygtigt fødevaresystem.

  • Alger: Fisk producerer ikke selv omega-3-fedtsyrer. I stedet får de dem fra tang og alger. Algebaserede omega-3-kosttilskud er en bæredygtig og direkte kilde til EPA og DHA, som er de vigtigste typer af omega-3. Et tilstrækkeligt indtag af omega-3 er særligt vigtigt under graviditet. Her er et kosttilskud et godt alternativ til fisk, idet eksponeringen for de skadelige stoffer, der findes i fisk, begrænses. Hvis du ønsker at supplere med et algebaseret EPA/DHA tilskud, kan 250 mg dagligt af algebaserede langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) anbefales.
  • Hørfrø og chiafrø: Kværnede hør- og chiafrø er fremragende kilder til ALA, et forstadie til EPA og DHA. En spiseskefuld om dagen af kværnede hørfrø eller chiafrø er nok til at dække vores daglige behov (se også gerne vores film “Hørfrø og sundhed”). 
  • Nødder – især valnødder – er også en god kilde til omega-3. En håndfuld nødder om dagen er nok til at dække vores daglige behov.
H 03 Rethinking Fish Consumption

Måske er tiden kommet til at gentænke fisk som en fast bestanddel af vores kost. På nuværende tidspunkt er 34% af verdens fiskebestande under bæredygtige niveauer, og næsten 60% er tæt på deres maksimale bæredygtige udbytte.

Hvis vi vil bevare vores verdenshave, så fremtidige generationer også har adgang til de nødvendige ressourcer, må vi begynde at erstatte fisk med andre og mere bæredygtige kilder til omega-3.

At kunne træffe informerede valg om vores kost er et vigtigt aspekt af det at være et ansvarligt og uafhængigt individ. Det giver os mulighed for at tage vare på vores sundhed og på planetens sundhed og leve et mere lykkeligt, sundt og bæredygtigt liv.

Du skal være medlem for at se og tage testen.

  1. Grandjean, P., &Landrigan, P. J. (2014). Neurobehavioural effects of developmental toxicity. The Lancet Neurology, 13(3), 330-338.
  2. Van den Berg, M., Birnbaum, L. S., Denison, M., De Vito, M., Farland, W., Feeley, M., … & Peterson, R. E. (2006). The 2005 World Health Organization reevaluation of human and mammalian toxic equivalency factors for dioxins and dioxin-like compounds. Toxicological Sciences, 93(2), 223-241.
  3. Aktar, W., Sengupta, D., & Chowdhury, A. (2009). Impact of pesticides use in agriculture: their benefits and hazards. Interdisciplinary Toxicology, 2(1), 1-12.
  4. Done, H. Y., & Venkatesan, A. K. (2014). Occurrence of pharmaceuticals in the aquatic environment: A review of the literature and implications for research and policy. Journal of Environmental Science and Health, Part B, 49(12), 967-979.
  5. Isabella K. Clere et al. (2022). Quantification and characterization of microplastics in commercial fish from southern New Zealand. Marine Pollution Bulletin, 184, 114121.
  6. Wright, S. L., Thompson, R. C., & Galloway, T. S. (2013). The physical impacts of microplastics on marine organisms: A review. Environmental Pollution, 178, 483-492.
  7. 7. Luis A. Constantino-Juapa et al. (2023). Contribution of Trimethylamine N-Oxide (TMAO) to Chronic Inflammatory and Degenerative Diseases. Biomedicines, 11(2), 431.
  8. WWF Factsheet on Bycatch (2009). https://wwf.panda.org/about_our_earth/all_publications/?166941/Bycatch-Factsheet
  9. NutritionFacts.org. (2018). https://nutritionfacts.org/2018/09/25/do-flaxseeds-offer-sufficient-omega-3s-for-our-heart/
  10. FAO Report. (2018). The State of World Fisheries and Aquaculture 2018 (SOFIA). https://www.fao.org/documents/card/en/c/I9540EN/