En adelsmand kommer gående med en usynlig pil i brystet. Han ser et par drenge stå og skyde med bue og pil. Adelsmanden bliver vred og skælder dem ud, hvorefter han bryder grædende sammen til drengenes store overraskelse.
''Der var engang en mand, der troede, at han blev såret, hver gang nogen satte ham i kontakt med et gammelt sår.''
Idéen om sårethed
“Du sårede mig”, sagde jeg før i tiden om den oplevelse af “ked-af-det-hed”, der fyldte mig, når et andet menneske sagde eller gjorde noget, der følelsesmæssigt gjorde ondt på mig. Mit udsagn påførte skyldfølelse, for noget den anden uforvarende og uvidende om mine skjulte sårbarheder var kommet til at trigge. Dengang vidste jeg ikke, at mine sår var blevet etableret i barndommen på et tidspunkt, hvor jeg ikke var i stand til at forsvare mig følelsesmæssigt. Og at den, der ifølge min egen overbevisning, stod lige der og sårede mig i mit voksne liv, i virkeligheden uforvarende satte mig i kontakt med et gammelt sår og altså ikke skabte et nyt sår. Ofte har nogen i min omgangskreds eller jeg selv sagt noget, der har sat andre i kontakt med gamle sår.