En adelsmand kommer gående med en usynlig pil i brystet. Han ser et par drenge stå og skyde med bue og pil. Adelsmanden bliver vred og skælder dem ud, hvorefter han bryder grædende sammen til drengenes store overraskelse.

''Der var engang en mand, der troede, at han blev såret, hver gang nogen satte ham i kontakt med et gammelt sår.''

Idéen om sårethed

“Du sårede mig”, sagde jeg før i tiden om den oplevelse af “ked-af-det-hed”, der fyldte mig, når et andet menneske sagde eller gjorde noget, der følelsesmæssigt gjorde ondt på mig. Mit udsagn påførte skyldfølelse, for noget den anden uforvarende og uvidende om mine skjulte sårbarheder var kommet til at trigge. Dengang vidste jeg ikke, at mine sår var blevet etableret i barndommen på et tidspunkt, hvor jeg ikke var i stand til at forsvare mig følelsesmæssigt. Og at den, der ifølge min egen overbevisning, stod lige der og sårede mig i mit voksne liv, i virkeligheden uforvarende satte mig i kontakt med et gammelt sår og altså ikke skabte et nyt sår.

Indholdsfortegnelse

Ofte har nogen i min omgangskreds eller jeg selv sagt noget, der har sat andre i kontakt med gamle sår. Det er vigtigt at forstå, at vi som voksne alene er ansvarlige for at trykke på kontakten til et fortidigt sår, men ikke for at danne selve såret. Den indsigt betyder, at skyld, ansvar og energi får de rette proportioner mellem mennesker samtidig med, at ansvaret for præventivt at synliggøre de fortidige sår ligger hos den, der er bærer af såret. Ved at være synlige omkring vores sår og sårbarheder og elske dem som de ressourcer, de er, samt ved at tale om det, der gør og har gjort ondt på os, får vi mulighed for at styrke vores relationer.

Perspektivering 

Forestil dig, hvilken betydning det ville have, hvis alle kendte idéen om sårethed og som følge heraf selv tog sig af barndommens sår, synliggjorde dem og elskede dem som de ressourcesteder, de i virkeligheden er. Barndommens sår er med til at gøre os til dem, vi er. Adelsmanden på illustrationerne har et følelsesmæssigt sår, der ikke er til at se, men som for ham stadig er højaktuelt. Han er følsom i forhold til det, der sætter ham i kontakt med såret. Der, hvor vi har vores sår, har vi en særlig følsomhed. Hvis vi elsker det sted og viser det ømhed, er det en særlig gave i livet. I stedet for at tænke på os selv som ofre i forhold til det, der har såret os, kan vi blive ambassadører for det, sårene repræsenterer. Har vi eksempelvis en sårbarhed i forhold til at føle os svigtet, kan vi bruge den sårbarhed til at sikre trofasthed og loyalitet.

Sårbarheden kan vi også bruge, når vi knytter os til andre mennesker ved at være grundig i vores undersøgelse af, om vi kan have tillid til, at vi ikke bliver svigtet. Vores sår gør og har gjort ondt, når vi kommer i kontakt med dem. De heler aldrig helt, men kan plejes med ømhed, kærlighed og accept. Sårene er en del af os og kan gennem accept og forståelse hjælpe os til at komme tættere på os selv og dermed andre.

Du skal være medlem for at se og tage testen.